De røde faner blafrede endnu, da dronerne kom. Den russiske offensiv har mærkbart mistet pusten

De russiske kampvogne kom trillende på rad og række med Sovjetunionens røde faner blafrende fra toppen. Og så kørte de direkte ind i et kendt ukrainsk minefelt. »Som var de til en forpulet parade!« raser den russiske militærblogger »Nordkanalen«. Kort efter sværmede de ukrainske droner omkring dem og videodokumenterede den hidtil mest absurde scene i krigen i år. Angrebet fandt sted i Kursk-regionen lørdag den 15. februar og var tilsyneladende en del af et samlet russisk ildoverfald. Over hele fronten i Ukraine angreb de russiske styrker mere end dobbelt så mange gange på en dag, som de plejer. Det var måske et forsøg på en russisk magtdemonstration, mens de europæiske ledere rev sig i håret under sikkerhedskonferencen i München, og Kreml gjorde sig klar til at mødes med USA til forhandlinger i Saudi-Arabien. Men det lykkedes ikke. Kolonnen af røde faner blev sprængt i småstykker på 40 minutter i et besynderligt PR-stunt, konstaterer de frustrerede russiske militærbloggere. Og resten af dagens angreb var nærmest lige så resultatløse. De ukrainske forsvarslinjer holdt. Målbart lavere tempo USAs nye præsident, Donald Trump, påstår, at det er Rusland og Vladimir Putin, der sidder med alle kortene på hånden i krigen i Ukraine. Men her på treårsdagen for invasionen tør flere militæranalytikere godt konstatere, at den russiske offensiv mærkbart har mistet pusten. Tendensen har været tydelig siden nytår. Men nu har den stået på længe nok til, at den kan kædes sammen med de systemiske problemer, vi ved, den russiske hær lider under, siger den russiske militæranalytiker Kirill Mikhailov til det uafhængige russiske medie Agenstvo: »Et faldende antal panserkøretøjer, mangel på personel og dårlig træning af soldaterne.« »De russiske styrker er brugt op,« skriver den ukrainske militæranalytiker Aleksandr Kovalenko på Telegram. Rusland har skubbet hårdt på siden august, hvor de begyndte at rykke hastigt frem mod den strategisk vigtige by Pokrovsk. Da offensiven var på sit højeste i november, erobrede Rusland mere end 700 kvadratkilometer over hele frontlinjen. Det er et område større end Møn og Falster tilsammen. Men i januar svandt tempoet til godt 300 kvadratkilometer, viser tal fra de ukrainske dataanalytikere DeepState. Og i februar har Rusland hidtil blot erobret 145 kvadratkilometer. Det er det laveste tempo siden sommer. Det første store problem Eksemplet med de røde faner illustrerer perfekt to af Ruslands helt store problemer. Tankeløse frontalangreb har kostet ufatteligt dyrt i dræbte og sårede soldater. På trods af det lavere tempo har Rusland mistet i gennemsnit 1.500 soldater om dagen i januar, vurderer en NATO-kilde over for Politico. Det samme som i december og i november. I alt er mindst 100.000 russiske soldater blevet dræbt i 2024 og 145.000 så hårdt såret, at de ikke kan komme tilbage til fronten, vurderer kilden. Alt i alt har Rusland tabt næsten dobbelt så mange soldater i 2024 som i 2022 og 2023 tilsammen, skriver Politico. Men det er muligt, at Rusland stadig er i stand til at overkomme dette problem ved at rekruttere nye frivillige i den anden ende. De russiske regioner bliver ved med at hæve bonussen for at skrive kontrakt med hæren – og når man dykker ned i budgetforbruget, ser det ud til at virke, skriver den tyske økonom Janis Kluge fra tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i en analyse. Efter et dyk i efteråret er der nu igen op mod 1.440 russere, der melder sig frivilligt hver dag, konkluderer han med forbehold for, at ikke alle regioner lægger deres data åbent frem. »Ukraine går et hårdt forår i møde,« skriver den anerkendte polske militæranalytiker Konrad Muzyka på X som reaktion på tallene. »For mens nogle soldater tager til fronten, er resten i gang med at danne nye enheder i baglandet.« Det andet store problem Ruslands andet store systemiske problem bliver dog sværere at rette op på. De russiske styrker har i 2024 mistet hele 1.400 kampvogne og flere end 3.700 infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne, vurderer den britiske tænketank International Institute for Strategic Studies. Samtidig mistede Rusland dobbelt så mange artillerisystemer som de foregående to år, skriver The Economist. Hidtil er det lykkedes Rusland at kompensere for de store tab ved at hive gammelt sovjetmateriel frem fra lagrene og istandsætte det. Men af de 7.300 gamle kampvogne, der stod på lagrene, er der nu kun 500 tilbage, der hurtigt kan sættes i stand, skriver The Economist. Til april kan de helt løbe tør for de gamle T-80-kampvogne. Der er stor usikkerhed om, hvor mange nye kampvogne Rusland kan producere. Estimaterne varierer fra 60 til 240 om året, skriver Institute for the Study of War. Men selv i den mest optimistiske russiske udlægning vil de ikke være i stand til at erstatte de høje tabstal, de har lige nu, konkluderer tænketanken i en analyse. Det samme gør sig gældende for artillerikanoner og øvrige pansrede køretøjer. Og hvad med pengene? Endelig er der spørgsmålet om den russiske økonomi. Rusland har nydt godt af, at man gennem mere end et årti har opsparet flere hundrede milliarder dollar fra olieindtægter i en særlig fond. De penge har Putin nu brugt massivt af til at opruste militært og modvirke de vestlige sanktioner. Men det er også svundet betragteligt i pengetanken. Ifølge en tidligere russisk finansminister er de likvide midler i fonden skrumpet fra 7,4 procent af bruttonationalproduktet til mindre end to procent. De mest optimistiske vestlige økonomer spår, at fonden løber tør allerede til efteråret. Samtidig har det massive offentlige forbrug ført til voldsom inflation. Renten ligger fortsat på historisk høje 21 procent, og hele brancher balancerer på kanten af konkurs. Ingen stoler længere på de officielle nøgletal, hvor økonomien ser ud til at have det fint. Men alligevel er de fleste økonomer enige om, at Putin vil have råd til at finansiere krigen mindst et år endnu, inden økonomien for alvor kommer i problemer, skriver Alexander Gabujev, der er direktør for tænketanken Carnegie Rusland, i The Economist: »Og i kraft af Putins evne til at indgyde frygt i det russiske samfund og blandt eliterne er han bekymret for folkelige krav om at slutte krigen eller komplotter om at vælte ham.« Hvor står Ukraine? En stor del af forklaringen drejer sig naturligvis også om de ukrainske styrker. Det er lykkedes at befæste forsvarslinjen rundt om Pokrovsk – og endda gå til modangreb. Flere steder langs fronten er Ukraine ikke længere i undertal, målt på ildkraft, skriver den ukrainske militærblogger Tatarigami i en analyse på X. Omkring Pokrovsk er de ligefrem overlegne på dronefronten, hævder russiske militærbloggere. Men omvendt er Ukraine kun lige gået i gang med nogle af de længe ventede reformer, der skal løse nogle af de problemer, der har fået folk til at flygte fra den ukrainske hær. Ukraine har stadig problemer med at skaffe soldater nok. De har stadig ikke noget effektivt forsvar mod de kraftfulde russiske svævebomber, der kan ødelægge en hel forsvarsstilling. Og situationen er stadig kritisk i Pokrovsk, hvor 7.000 civile stadig menes at være tilbage uden adgang til basale fornødenheder, konkluderer Tatarigami: »Kort sagt er vores hold fortsat forsigtigt pessimistisk om Ukraines udsigter på fronten på kort sigt.« Det vil også have afgørende betydning, om hjælpen fra USA fuldstændig hører op, som Trump-holdet har lagt op til. »Europa kan umuligt erstatte den amerikanske hjælp,« siger generalløjtnant Ihor Romanenko, der er tidligere næstkommanderende i den ukrainske generalstab, til Al Jazeera. »Vi ville kunne holde ud i seks måneder.« Men den ukrainske militærblogger Aleksandr Kovalenko forholder sig retten til at juble over, at russerne nu tilsyneladende har opgivet at erobre Pokrovsk. »De ukrainske styrker holder fortsat linjen,« skriver han på Telegram. »Det er ikke os, der står i en ufordelagtig position.« Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/de-roede-faner-blafrede-endnu-da-dronerne-kom-den-russiske-offensiv